På baggrund af henvendelser fra virksomheder, har Norddjurs Kommune relanceret tilbuddet “Norddjurs modellen”!

Hvis din virksomhed kæmper med de stigende omkostninger, oplever en midlertidig nedgang i ordre eller lignende, så har Jobcentrets Virksomhedsservice et relevant tilbud som kan afhjælpe situationen.

“Norddjurs modellen” kan betragtes som et alternativ til afskedigelser og er relevant for dig, der gerne vil fastholde medarbejdere, styrke deres grundlæggende kompetencer, og samtidig få tilført likviditet, der i mange tilfælde vil svare til fuld løndækning i perioden.

Ring og hør nærmere på Hotline tlf. 23 99 42 38.

Tilbuddet er enklere end det måske lyder, da vi bistår med alt det der vedrører at få styr på ansøgninger, relevante kompetencefonde m.v. Udbuddet af kurser vil blive udbygget med en række valgmuligheder, der er tilpasset behovet hos den enkelte virksomhed.

Et forløb kan f.eks. bestå af undervisning i dansk, matematik, digitale færdigheder, engelsk. Det er kurser som hurtigt vil kunne igangsættes og kan dermed bruges også ved pludseligt opståede situationer. Det udbydes i samarbejde med AOF, der også aktivt henviser til øvrige kursusudbydere ud fra behov. Undervisningen kan foregå såvel fysisk som online. Det kan i øvrigt også kombineres med arbejdsfordelinger.

For tosprogede medarbejdere er der mulighed for undervisning i samarbejde med Job og Sprog i Grenå og Rønde.

Hotline for virksomheder
Tlf.: 23 99 42 38
Mail: virksomhedsservice@norddjurs.dk
Åbningstiden er mandag til torsdag 8.30 – 16.00 og fredag 8.30-14.00

Se mere:
Læs mere om modellen her
Link til Norddjurs Kommune Erhverv