EU's krav om rapportering i byggeriet

14mar15:0017:00EU's krav om rapportering i byggeriet15:00 - 17:00 Kringelen 4-6, Pederstrup, 8560 Kolind

Arrangements detaljer

Business Djursland afhold i efteråret tre fyraftensmøder om bæredygtigt byggeri i praksis. Business Djursland er nu ved at planlægge yderligere tre fyraftensmøder i foråret. Dette er det første af forårets møder.

Kom til fyraftensmøde om EU’s nye krav til rapportering

Er du klar over, hvad byggebranchen fremover skal dokumentere – og hvordan du kan gøre det? Ellers kan du blive meget klogere på Business Djurslands fyraftensmøde 14. marts 2023.

Byggeriets parter er vant til at dokumentere mange ting i byggefasen, og kravet om LCA-beregninger af klimaaftrykket er lige trådt i kraft. Men selv mindre virksomheder kan se frem til at skulle dokumentere endnu mere, fordi store kunder eller banken spørger efter det. Det kan for eksempel være om CO2-aftryk, kønssammensætningen i bestyrelsen, og hvordan man sorterer affald.

Lær om EU’s kommende krav til at rapportere samfundsansvar, og hvad de betyder for din type virksomhed. Få også idéer til, hvordan du gør det i praksis. Fyraftensmødet er et af flere fyraftensmøder, der sætter fokus på bæredygtigt byggeri i praksis.

Program:

  • Velkomst ved formand for Business Djursland, Vibeke Tuxen
  • Hvad betyder EU´s nye krav om at rapportere samfundsansvar (CSRD) for byggeriets parter? Hvad skal I dokumentere, og hvad vil det betyde for rådgivere, håndværkere, producenter og entreprenører? hvor langt ned i værdikæden vil det smitte af? Oplæg v/ Anne Lagerberg, Lagerberg Rådgivning
  • Paneldebat om bekymringer, udfordringer og løsninger på de høje krav om at rapportere med deltagelse af:

    • VIA University, Forskningscenter for Byggeri, energi, vand og miljø – om digitale værktøjer til dokumentation – helt ud i håndværkerleddet
    • Carsten Greibe, HSE-chef ved Perstrup Beton – om deres arbejde med dokumentation
    • Anne Lagerberg – om rådgiverens rolle
    • Inge Dorthe Mandrup, Certified Living Concept, om at dokumentere til certificeringsordninger, herunder LCA-beregninger.

  • Kaffepause
  • Netværk – faciliteret rum til at udveksle erfaringer og afsøge nye samarbejder
  • Afrunding

Næste fyraftensmøde holdes 19. april og handler om fremtidens grønne byggeplads.

Go to Top