Fyraftensmøde: Fremtidens grønne byggepladser

19apr15:0017:00Fyraftensmøde: Fremtidens grønne byggepladser15:00 - 17:00 Julius Kajus vej 4, 8400 Ebeltoft

Arrangements detaljer

Kom til fyraftensmøde om fremtidens grønne byggeplads

Branchen rykker sig. Følger du med?

Har du overblik over nye løsninger, som kan gøre byggepladsen sundere og mere klimavenlig? Ellers er her en mulighed.

Business Djursland inviterer til det femte fyraftensmøde om bæredygtigt byggeri i praksis. Møderne er målrettet håndværkere, rådgivere, entreprenører og bygherrer på Djursland. Vi har god tid til spørgsmål og netværk.

Tid: Onsdag den 19. april klokken 15-17

Sted: Liftservice, Julius Kajus Vej 4, Ebeltoft

Program:

  • Kl. 15.00: Velkomst ved Vibeke Tuxen, Business Djursland, og dagens vært, Erik Jakobsen, Lift Service A/S
  • Kl. 15.15: Fremtidens grønne byggeplads v/ Lars Overgaard, Teknologisk Institut
  • Fremtidens grønne byggeplads er et projekt, der er støttet af Miljøstyrelsens MUDP-pulje og ledet af Teknologisk Institut. Projektleder Lars Overgaard fortæller om de metoder, de tester og som kan nedbringe de negative påvirkninger på støj, støv, miljø og klima fra selve byggeprocessen. Indsatserne drejer sig om arbejdsmetoder, energi-infrastruktur på pladsen og brændstoftyper. Se mere på projektets LinkedIn side
  • Kl. 15.40: Debat om bekymringer, udfordringer og løsninger
  • – Lars Overgaard, Teknologisk Institut, om Fremtidens Grønne byggeplads
  • – Carsten Corneliussen, Michael & Hussnedkeren om arbejdsmiljø- og klimaindsatser, som er realistiske i den mindre virksomhed
  • – Erik Jakobsen, Liftservice, om fordele og ulemper, når der kommer strøm på de store lifte
  • Kl. 16.10: Kaffepause
  • Kl. 16.20: Netværk – faciliteret rum til at udveksle erfaringer og afsøge nye samarbejder
  • Kl. 16.50: Afrunding

NB: Vi tager forbehold for ændringer i program og oplægsholdere

Vil du være med i paneldebatten?

Vi er stadig ved at planlægge detaljerne i møderne, og vi vil gerne invitere dig til at dele din viden for eksempel i vores paneldebatter. Skriv derfor til lone@lonerubin.dk, hvis du har viden eller erfaringer, som du gerne vil bidrage med.

Hvis du kan bidrage med noget, som ligger udenfor ovenstående temaer, kan vi måske bringe det i spil til efteråret. Skriv også, hvis du har forslag til emner, som du godt kunne tænke dig, at vi tager op. Hvis du gerne vil være vært for et af vores møder, hører vi også gerne om det.

Tid

(Onsdag) 15:00 - 17:00

Sted

Lift Service A/S

Julius Kajus vej 4, 8400 Ebeltoft

Go to Top