Kom og vær med til at skabe fremtidens kontorfællesskab i Stenvad den 13. december 2023 fra klokken 10 til 12.

Business Djursland og Stenvad Mosebrugscenter inviterer iværksættere på Djursland til en co-creation workshop. Stenvad Mosebrugscenter har spændende planer om at etablere et kontorfællesskab, hvor iværksættere kan drive deres virksomheder i et inkluderende, kreativt og mangfoldigt miljø, hvor det faglige fællesskab kan gavne alle.

Stenvad Mosebrugs vision, at man i ”Kedlen” som bygningen kaldes, kan skabe et dynamisk miljø, hvor der brygges gode idéer, hvor dampen holdes oppe og hvor man i naturskønne og historisk autentiske rammer kan være sammen om et bæredygtigt og pulserende iværksætterfælleskab, som stræber efter at blive et epicenter for kreative tankeprocesser. Forestil dig et miljø, hvor gode idéer bobler og hvor iværksættere fra forskellige brancher møder, arbejder og deler deres erfaringer.

Vi hos Business Djursland er begejstrede for nu at invitere netop dig at være medskabende på projektet. Vi er nysgerrige efter at høre dine tanker om, hvordan dette kontorfælleskab kan gavne dig og din virksomhed. Visionen er at fællesskabet skabes af jer – iværksætterne – så vi har brug for at høre dine ønsker og behov.  

Tavlen er blank, og vi håber, at du vil være med. Dette er din chance for at være med til at skabe et unikt kontorfælleskab, og vi ser frem til at have dig med.

Hvorfor deltage?

  • Skab gode idéer i naturskønne og autentiske omgivelser
  • Få indflydelse på udformningen af et bæredygtigt og kreativt iværksætterfælleskab
  • Del dine ønsker og behov for at skabe det optimale faglige fællesskab

Det er helt gratis og uforpligtende.

Mødested:

Stenvad Mosebrugscenter

Stendyssevej 14

8586 Ørum Djurs