Stor opbakning fra erhvervslivet til to arrangementer på gymnasier i Rønde & Grenaa.

Der afholdes vejledningsarrangementer onsdag d. 23. marts på Syddjurs Gymnasium og tirsdag d. 29. marts på Grenaa Gymnasium. Alle elever på 2. og 3. årgang inviteres.

Baggrunden er, at Djursland mangler faglært arbejdskraft indenfor håndværks- og industrifagene, f.eks. murer, VVS, elektriker, tømrer, maler, industritekniker, smed, men også indenfor handel, fødevarer, medier og velfærdsområdet ses en mangelsituation. Dette kan kun løses ved, at vi får flere unge i gang med en erhvervsuddannelser via et lærlingeforløb.

Samtidig har vi også en del studenter, der ikke kommer i gang med at læse på en videregående uddannelse, enten fordi de fandt ud af at de gerne vil have en mere praktisk uddannelse eller fordi deres gennemsnit ikke var højt nok til deres ”drømmeuddannelse.”

Vi vil gerne prøve at formidle denne uddannelsesvej for vore kommende studenter og lave et direkte match til vore lokale virksomheder og institutioner på Djursland.

En del lokale virksomheder har takket ja til at deltage i de to arrangementer. Hver virksomhed stille op med en lille stand, hvor de står klar til at tale med de unge om deres muligheder for at uddanne sig i netop deres virksomhed.

Tak til de mange virksomheder, som deltager

Deltagende virksomheder på Syddjurs Gymnasium

HUJ A/S
ELCON 
Knebel Drilling A/S
Nørgaard Teknik
VAM A/S 
Hornslet og Ebeltoft Apotek
Matas Rønde
Kvickly Ebeltoft

Ligeledes vil der også være en vejledningsstand med vejledere fra:

Viden Djurs
Social- og Sundhedsskolen, Randers
Repr. Fra Syddjurs Kommune (SOSU)
Skovskolen
UU Syddjurs
Erhvervsplaymaker  

Deltagende virksomheder på Grenaa Gymnasium

HUJ A/S
ELCON
Tipmark
VAM A/S
Röchling Meta-Plast A/S
L-TEK A/S
HSM Industri A/S
Nymark & Fogh Maskinteknik Aps
Nørgaard Teknik
Dagli’Brugsen Ørum Djurs
JYSK
SuperBrugsen Auning

Ligeledes vil der også være en vejledningsstand med vejledere fra:

Skovskolen – Københavns Universitet
Viden Djurs
Social- og Sundhedsskolen, Randers
Norddjurs Kommunes UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning)