Business Djurslands nye netværk, MeetUp Djursland, tiltrækker iværksættere “udefra”.

Det skrev nyhedsmediet NorddjursLIV en flot artikel om i sidste uge. Journalist Sarah Bech havde fået lov at lytte med, da de godt 20 iværksættere deltog i gruppens 2. netværksmøde i kontorfællesskabet Kon2ret i Kolind. Læs artiklen her (betalingsartikel).

Ud over at netværket MeetUp Djursland tiltrækker iværksættere fra bl.a. Aarhus og Randers, vidner den høje interesse og mødedeltagelse om, at iværksætteriet i dén grad blomstrer på Djursland. Sidste år blev der oprettet i omegnen af 700 nye CVR-numre rundt om på Djursland. Og MeetUp Djursland er netop et initiativ, der søger at møde disse lokale iværksættere.

De 20 iværksættere, der deltager i netværket, får bl.a.

  • fem faciliterede netværksmøder i 2. halvår 2023
  • adgang til netværk med andre iværksættere
  • faglig sparring omkring udvikling af netop deres forretning og svar på konkrete udfordringer

Ikke mindst bliver iværksætterne præsenteret for forskellige lokale inkubationsmiljøer rundt om på Djursland. Deltagerne er indtil videre blevet introduceret til Kon2ret i Kolind. Derudover har deltagerne afholdt møde på Kalø Landbrugsskole, som udklækker iværksættere inden for fødevareområdet.

Næste netværksmøde afholdes d. 26. oktober på Møllerup Gods.

På grund af den store succes, er der pt. ingen ledige pladser i MeetUp Djursland. Dog opstartes et nyt netværk i starten af 2024. Kontakt direktør og netværksfacilitator Ole Svit, hvis du er iværksætter og ønsker at blive optaget i det nye netværk: ole.svit@businessdjursland.dk