To arrangementer med mulighed for 1:1-sparring med en ekspert.

Business Djursland tilbyder løbende hjælp til nye iværksættere og dem, der tænker på at starte egen virksomhed. Lige nu er der to planlagte arrangementer i kalenderen.

Torsdag d. 23. marts kl. 17-19, Stenvad Mosebrugscenter

Den første halve time er sat af til korte oplæg af en række lokale fageksperter: Martin Nielsen, statsautoriseret revisor fra Talkompagniet, advokat Jørgen Steffensen fra Lindhardt & Steffensen, Maj Mandrup Wellejus, erhvervsrådgiver fra Sparekassen Djursland, samt forretningsudvikler Ole Svit fra Business Djursland. Erhvervshus Midtjylland deltager også og fortæller om, hvilke muligheder der er for at søge midler til udvikling af virksomheden.

Herefter er der afsat god tid, hvor du har mulighed for at tage et møde med én eller flere af fageksperterne for at få svar på dine konkrete spørgsmål. Du kan vente med at booke tid, indtil du har hørt fagoplæggene. Det er gratis at deltage.

Torsdag d. 13. april kl. 17-19, Hornslet Hallen

Den første halve time er sat af til korte oplæg af Peter Kjeldsen statsautoriseret revisor fra Kovsted & Skovgård , Jarl Mark Herringe, advokat fra MP Advokater, Mikkel Bistrup Christensen fra Djurslands Bank og forretningsudvikler Ole Svit fra Business Djursland. Herefter er der afsat knap halvanden time, hvor du har mulighed for at booke et kort møde med én af eksperterne for at få afklaret dine spørgsmål. Du kan vente med at booke tid indtil, du har hørt deres oplæg. I tidsrummet kl. 17.30 – 19.00 får du 1:1-sparring med den valgte fagperson. Det er gratis at deltage. Arrangementet afholdes i samarbejde med Syddjurs Kommune.