Nyt kursus i Ebeltoft lærer dig at fortælle om gode tiltag i virksomheden på en troværdig måde, så du både overholder loven og rammer målgruppen.

Hvis I er i gang med grøn omstilling, så har I masser af gode historier, som kunne styrke jeres brand. Men måske holder I historierne for sig selv lige som mange andre virksomheder, der er bange for at fortælle dem. De er for eksempel bange for at

  • bryde markedsføringsloven
  • få en shitstorm på de sociale medier
  • fremstå utroværdig og hovmodig.

Fortsæt selv listen, for der er såmænd mange andre ting, der kan gå galt, når man fortæller nogen om noget. Den gode nyhed er, at sådan behøver det ikke være. Bare I griber opgaven an på den rigtige måde.

To østjyder deler ud af deres viden

Den første forudsætning er, at I som virksomhed arbejder seriøst med at forbedre jeres aftryk inden for både sundhed, miljø, klima, genbrug og socialt ansvar. Den næste er at fortælle om det, så flere får lyst til at købe af jer eller arbejde for jer. Hvordan gør man så det? Det giver erhvervspsykolog Jakob Bjarnø Rasmussen fra Human House og kommunikationsrådgiver Lone Bolther Rubin fra SDG Kommunikation her fire gode råd til. De to østjyder er gået sammen om at tilbyde et heldagskursus til ledere og kommunikationsmedarbejdere i virksomheder. Deres fælles budskab er, at man skal vide lidt om både lovgivning, psykologi, kundetyper og kommunikation, hvis man skal lykkes med at få et godt image på de mange gode ting, der sker ude i det danske erhvervsliv. Kurset holdes både på Maltfabrikken i Ebeltoft, og hos Human House i Lisbjerg.

Læs mere om kurset her

Råd #1: Vær ærlig og konkret

Det er ulovligt at anprise et produkt eller en virksomhed som bæredygtig, hvis man ikke kan dokumentere det. Og det er næsten umuligt at dokumentere. Dine kunder vil i øvrigt heller ikke vide, hvad I mener med det. Det er alt for abstrakt og bliver derfor utroværdigt. I stedet skal du fortælle helt konkret om, hvad I gør. For eksempel at I samarbejder med Kriminalforsorgen om at få dømte kriminelle ind på rette vej. At I har udnyttet rester fra produktionen til et helt nyt produkt, og derfor har reduceret jeres affaldsmængder med xx ton/året. At I har valgt kun at modtage og sende varer to gange om ugen og derved sparer xx kg CO2 per ordre. Hvis I samtidig kan dokumentere jeres samlede aftryk med en tredjeparts verificeret certificering, så kan det næsten ikke gå galt.

Råd #2: Forstå hjernens finurlige undskyldninger

Den menneskelige hjerne er en fantastisk størrelse. Den sørger for så mange ting – ofte uden vi tænker over det. Men vores hjerne kan i dén grad også spænde ben for os. Én af vores største kognitive udfordringer er distance og herunder særligt tid. Beslutninger, der ligger langt ude i fremtiden er usædvanligt drilske. Læg mærke til, hvor meget nemmere det for eksempel er at sætte klimamål langt, langt ude i fremtiden. Eller læg mærke til, hvor meget nemmere det er for dig at sige ja til at hjælpe din bror med at flytte en hel lørdag om tre måneder end næste weekend. Det kommer sig af, at vi ikke tillægger fremtiden så stor værdi – vores hjerne besidder en forhærdet optimisme, når det kommer til at vurdere vores kompetencer og ressourcer i fremtiden. Det er derfor vigtigt at indtænke et begreb som ’distance’, når du designer dine bæredygtige budskaber. Distance både i tid, sted og relation. Når du gør dine budskaber så nærværende, relevante og relaterbare som muligt, så taler du til vores fantastiske hjerne på den helt effektive måde.

Råd #3: Kend jeres kunders præferencer

90 procent af vores beslutninger træffes på følelser og instinkt. 10 procent på logiske argumenter. Derfor er det godt at vide, hvilken identitet jeres kunder ønsker at blive bekræftet i, når de køber jeres produkt, og hvilken mavefornemmelse det giver dem. Der er fire emotionelle kundetyper eller roller, man træder ind i, alt efter hvilket følelsesmæssigt behov, et køb skal opfylde. Og ja, det gælder også B2B – for vi handler med mennesker ikke med virksomheder. De fire typer har forskellige præferencer for bæredygtighed og den måde, de får det serveret på. Så for nogle vil omsorg for dyr og mennesker veje tungest, mens andre vil sætte mere pris på, at et produkt er produceret effektivt uden spild. Når I lærer at tale målrettet til netop jeres kundetype, kan I undgå at ramme ved siden af med jeres kommunikation, og I vil fremstå mere tillokkende.

Råd #4: Gør jeres gode historie bedre

I har formentlig allerede nogle kerneværdier eller kerneprodukter i virksomheden. Dem, som jeres kunder kender jer på. Når I skal vælge vinklen på jeres historier fra CSR-afdelingen, så hold fast i jeres kerne. Er I for eksempel kendt for at producere med lokale råvarer, som i forvejen giver et lavt CO2 aftryk på landevejene? Så fortæl om, hvordan I planlægger at gå over til elektriske lastbiler og dermed får aftrykket endnu længere ned. Har I et sundhedsprodukt, så fortæl om, hvordan I hjælper misbrugere til et sundere liv gennem et partnerskab med en relevant fond.

Kursus gennemgår de vigtigste discipliner

Har du fået lyst til at lære mere om, hvordan I fortæller om jeres historier uden at jokke i spinaten, så kan du lige nu tilmelde dig et heldagskursus på enten Maltfabrikken i Ebeltoft eller hos Human House i Lisbjerg. Se mere her.