Nyt projekt: Vil du gerne gøre din produktion mere effektiv, så du kan producere med et højere kvalitetsniveau, mindre spild samt forbedre indtjeningen og arbejdsmiljøet i din virksomhed?

Robotteknologi og automatisering kan forbedre produktivitet, indtjening og arbejdsmiljø i din virksomhed, og med deltagelse i et EDOcobot-forløb giver vi dig og din virksomhed mulighed for at sætte skub i den udvikling.

Hvem er det for?
Små og mellemstore produktions- og logistikvirksomheder, der gerne vil effektivisere deres produktion yderligere ved hjælp af kollaborative robotter.

Hvordan kommer vi i gang?
Som det allerførste afdækker vi, i samarbejde med dig, din virksomheds aktuelle digitale modenhedsniveau og jeres behov. Herefter finder vi i fællesskab det forløb, som skaber mest værdi for din virksomhed.

Hvad er gevinsterne?
– Afdækning af din virksomheds digitale modenhed
– Hjælp til at identificere automationspotentiale i din virksomhed
– Test af konkrete robotløsninger – før I investerer
– Træning af medarbejdere
– Udvikling af en cobot-prototype tilpasset din virksomheds behov
– Sparring om finansiering til jeres kommende cobot
– Adgang til netværk og innovationsmuligheder

I vedhæftede materiale kan du få et overblik over Teknologisk Instituts tre pakker, som giver dig mulighed for at få testet og bygget kollaborative robotløsninger – skræddersyet til dine behov – i deres Cobot Lab i Odense.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig, kan du kontakte Steen Harder Ulrichsen, som gerne kommer på uforpligtigende besøg og uddyber projektet.

Mail: shu@teknologisk.dk

Tlf: 72 20 29 97