Bliv klogere på crowdfunding – den digitale andelsbevægelse!

Grenaa-Djurs Rotary har i samarbejde med Folkeuniversitetet arrangeret en spændende aften i Pavillonen. Her kommer Thomas Neumann, lektor PhD, cand.jur, Aalborg Universitet og holder et foredrag om crowdfunding.

Folkefinansiering, også kaldet crowdfunding, er den nye digitale andelsbevægelse. Alle og enhver kan for små beløb investere i lokale virksomheder, låne penge ud til
indkøb af nye maskiner og lignende og samtidig enten få renter eller ejerskab som tak.

Foredraget giver dig et indblik i hvad folkefinansiering er. Flere og flere private bruger det til at få lidt renter på opsparingen og flere kommuner bruger folkefinansiering til at fremme landdistrikter, iværksættere, ejendomsbyggeri, produktudvikling m.m.

Dato/Tid
07/09/2022
19:00 – 21:00

Lokation
Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa

Pris
100 kr. inkl. kaffe og kage i pausen

Link til tilmelding (nederst på siden) og mere information