75 til midsommermøde
Sommermøde for erhvervslivet
Tirsdag d. 4. juni holdte Erhverv Grenaa og Business Djursland fælles midsommermøde hos Aarhus Airport.
Her stod programmet på netværk samt stof til eftertanke. Erhvervsjournalist Christina Boutrup gav os nemlig et udefra-og-ind-perspektiv på vor tids største kriser og magtforskydninger, der udfordrede os på vores selvforståelse.
“Kinas image som hele verdens fabrik og et attraktivt vækstmarked er falmet i de seneste år i kølvandet på pandemien, krigen i Ukraine og truslen mod Taiwan. Som en konsekvens er danske virksomheder tvunget til at genoverveje deres investeringer og finde leverandører uden for Kina.” – Christina Boutrup
Deltagernes feedback
“Kender I det? At man skal til et netværksmøde og faktisk slet ikke har tid, men det er nu hyggeligt og lærerigt at væres sammen med andre … Jeg er blæst bagover. Har været til et fælles netværksmøde med Business Djursland og Erhverv Grenaa ude i Tirstrup Lufthavn. Her kom den super dygtige Christina Boustrup og fortalte om hendes erfaringer med Kina, handel, kultur og fremtid med dem. Virkelig skarp, reflekterende og energisk.” – Dorthe Flarup Mikkelsen, Handskemageren.
“Virkelig godt Midsommermøde – og et enormt spændende indlæg.” – Henrik B. Nielsen, Djurs Sommerland.
“I denne uge deltog vi et par stykker fra firmaet i Midsommermøde arrangeret i fælleskab af Erhverv Grenaa og Business Djursland. Emnet var “en ny verdensorden” – fantastisk inspirerende gennemgået af Christina Boutrup” – Murerfirma Bent Klausen ApS
Vi blev præsenteret for en lang række tankevækkende kendsgerninger, der er vigtig baggrundsviden for bedre at forstå og handle på Kinas intentioner.
Også tak til Lotta Sandsgaard
og Aarhus Airport A/S for godt værtskab og super forplejning.Vores næste event i samarbejde med Erhverv Grenaa er d. 28. august om Lokal vækst og infrastruktur med Clement Kjærsgaard.