StartUp Event Djursland 2025

Hvor fællesskab og forretning går hånd i hånd

I dag tog vi et opgør med ideen om at iværksættere lever på en sten i en kold kælder indtil det lykkes at lave den første million. Der er nemlig andre ting, der driver værket.

Begrebet demokratiske erhverv og fællesskabsiværksætteri er langt mere beskrivende for den iværksætterånd, der lever her på Djursland.

Og til at gøre os klogere på netop dét, havde vi selvfølgelig allieret os med en håndfuld spændende oplægsholdere:

  • Pia Katballe fortalte om Molsværket som hus og ramme for mangfoldige brugere fra børnehave- og skolebørn til idræts- og kulturforeninger samt konference- og koncertgæster
  • Jens Jonatan Steen fortalte os om Demokratiske Erhvervs fokus på og arbejde for at finde nye måder at frigive talenter og potentiale på blandt potentielle iværksættere
  • Mette Keller fortalte om samspillet mellem frivillige, kunder, og virksomheden Feldballe amba i det, der er Kooperativet – købmanden i Feldballe
  • Daniel Demsitz fortalte om Grøn Kors’ virke i det nære, og vi hørte historierne fra to af de unge mennesker, der er med i det fællesskab under Grøn Kors der kaldes Kolind BalladeBand

Nye netværk blev dannet blandt de 100 deltagere, der bestod af alt fra unge studerende med entreprenørskab i blodet til erfarne serie-iværksættere.

I pauserne kunne deltagerne tale med Niels Bech fra Erhvervshus Midtjylland, Erhvervsenheden og Business Djursland – samt initiativtagerne til det Netværk for Solo-Selvstændige, der blev lanceret netop i dag, Solveig, Christina og Tina.

Og så gav Kolind BalladeBand et nummer! Tusind tak for sangen!

Og tusind tak til alle, der på den ene eller anden måde fik StartUp Event Djursland til at gå op i en højere enhed – deltagere, oplægsholdere og samarbejdspartnere.

Mvh

Erhvervsenheden og Business Djursland

Og så lige en anbefaling herfra:

Hold øje med vores arrangementer målrettet solo-selvstændige og iværksættere. Der er masser af dem her i efteråret, og vi annoncerer dem løbende på vores hjemmesider:

Erhvervsenheden, Syddjurs Kommune

Business Djursland