Sådan hjælper ilære.dk med S’et i ESG-regnskabet
I en tid, hvor bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar er højt på dagsordenen, spiller rekrutteringsindsatsen en afgørende rolle. Men netop rekruttering kan imidlertid være en svær nød at knække for mange virksomheder. Her kommer platformen ilære.dk ind i billedet.
ilære.dk som rekrutteringsværktøj
ilære.dk er et effektivt redskab, der hjælper virksomheder med at tiltrække de rette kandidater til jeres lærlingeprogrammer og praktikforløb. Platformen giver jer mulighed for at præsentere jeres virksomhed på en målrettet og interaktiv måde over for de mange studerende på erhvervsuddannelserne i Djursland-området.
Gennem ilære.dk får I en landing page, hvor I kan præsentere jeres virksomhed, jeres værdier og jeres lærlingeprogrammer på en nærværende og attraktiv måde. Videomateriale og en målrettet profilbeskrivelse hjælper jer med at formidle jeres budskab direkte til de unge, der leder efter spændende karrieremuligheder.
Ved at gøre jeres virksomhed synlig og tilgængelig for de unge, bidrager ilære.dk direkte til jeres S i ESG-regnskabet. I viser jeres engagement i lokalsamfundet, investerer i unges fremtid og tilbyder meningsfulde praktikforløb og lærepladser.
Dette kan være afgørende for at opfylde tidens krav om social ansvarlighed og bæredygtig forretningspraksis.
Vidste du at 40% der starter på en erhvervsuddannelse falder fra igen?
Vidste du at ca. 500 unge i Norddjurs er uden for uddannelsessystemet og jobmarkedet?
Kom godt i gang på ilære.dk – nemt!
Business Djursland står klar til at guide jer gennem hele processen, så I får den optimale synlighed og tiltrækker de rette kandidater til jeres virksomhed. Sammen kan vi styrke jeres sociale aftryk, gøre en forskel for de unge og samtidig understøtte jeres ESG-regnskab.
Lad ilære.dk være jeres platform til at vise verden, hvordan I investerer i de næste generationer og tager et socialt ansvar for jeres lokalområde.
Kontakt projektkoordinator og digital konsulent Steffen Poulsen (åbner i dit mail-program) for at komme med på platformen.
Baggrund
Platformen ilære.dk er udviklet under et 4-årigt projekt hos Viden Djurs. Projektet er medfinansieret af Tietgenfonden og er blevet gennemført i samspil med Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Dansk Industri og Business Djursland. Læs mere om projektet her (åbner i nyt vindue).
Målet er at have 150 virksomheder på ilære.dk ved udgangen af 2027
Platformen ilære.dk understøtter netværket af Garantivirksomheder, som Business Djursland driver efter aftale med Norddjurs Kommune; et netværk der – sammen med kommunen – hjælper med at løfte opgaven omkring de unge. Læs mere om netværket her (åbner i nyt vindue).
Kombinationen af netværket af Garantivirksomheder og platformen ilære.dk hjælper dels virksomhederne, der har behov for at sikre fremtidig arbejdskraft, og dels Jobcentrene og Ungeindsatsen i deres arbejde med at finde en plads de unge.