Ree Park Safari inviterer
Fra medlem til medlem:
Djurslands næststørste attraktion, Ree Park Safari, udvider nu sit erhvervskoncept og inviterer for allerførste gang til en storstilet sommerfest eksklusivt for virksomheder. Den 20. juni 2025 forvandles parken til en festlig oase med street food, livemusik, havespil og kolde cocktails – midt i de naturskønne omgivelser blandt parkens mange eksotiske dyr.
De seneste to år har Ree Park Safari oplevet stor opbakning fra erhvervslivet til parkens populære julefrokoster, hvor dyrene, stemningen og de særlige omgivelser har skabt en anderledes og mindeværdig ramme for årets afslutning.
Ree Park som venue: En anderledes erhvervsoplevelse
Med tusindvis af turister hvert år er Ree Park Safari en markant attraktion på Djursland, men parken er også en inspirerende ramme for møder, konferencer og firmaarrangementer. Her kombineres moderne mødefaciliteter med unikke naturoplevelser og gastronomi med omtanke. Parken tilbyder bæredygtige mødepakker – og donerer 25 m² natur til vildtvoksende land i Kenya for hver mødegæst, der besøger stedet.
Programmet for sommerfesten byder på:
- EM i Havespil: Øl-bowling, kongespil og petanque – præmier til vinderholdet
- Street Food Ad Libitum: Burgere, fish & chips, små hapsere og Hansens Is
- Drinks Ad Libitum x Fevertree: Cocktails, mocktails, rosé og øl i barområderne
- Livemusik i særklasse: Med Zididada og DJ Kim Birk, efterfulgt af afterparty i Centralstationen
Ree Park Safari glæder sig til at byde erhvervslivet indenfor til en uforglemmelig og vild sommeroplevelse i dyrenes rige – og ser frem til at fortsætte den positive udvikling som mødested for virksomheder, der ønsker noget ud over det sædvanlige.
Find program og mere information
Kontakt for presse og virksomheder:
Ree Park Safari
Stubbe Søvej 15, 8400 Ebeltoft
Tlf. 86 33 61 50
Mail: info@reepark.dk
https://reepark.dk/erhverv