Anmodning om rammestøtte
I god tid inden efterårets budgetaftaler, har Business Djursland sendt en anmodning om rammestøtte til Stinne Thorsen Kvorning og Kasper Kolstrup, de respektive udvalgsformænd for Erhvervsudvalgene i hhv. Norddjurs og Syddjurs Kommune.
Business Djursland støttes i dag af forskellige variable tilskud fra begge kommuner. Ordlyden i anmodningerne er derfor også en smule forskellige, og du kan læse begge herunder.
Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune, Erhvervsudvalget
Att.: Udvalgsformand, Stinne Thorsen Kvorning
August, 2025
Vedr.: Anmodning om fast rammebidrag til Business Djursland
I forlængelse af vores tidligere drøftelser om vores rolle i et øget samarbejde og den forbundne økonomi, fremsendes hermed en anmodning om et fast rammebidrag til Business Djursland på 500tkr. fra 2026.
Vi står i dag med en medlemskreds på 375 virksomheder, ligeligt fordelt mellem Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. På den måde er vi den samlende erhvervsforening på Djursland, der både har et tæt kendskab til alle virksomheder og deres forretningsmæssige situation og forventninger, men også har et naturligt ejerskab til at medvirke til øget erhvervsudvikling på Djursland.
Vi har i dag et godt og afstemt samarbejde med øvrige lokale erhvervsnet og handelstandsforeninger, hvor vi oplagt spiller en koordinerende og samlende rolle. Vi har ligeledes et godt samarbejde med Erhvervhus Midtjylland og Visit Aarhus, som vi gerne ser brugt endnu mere end i dag.
I dag får vi midler igennem Erhvervspuljen, dels som et variabelt tilskud, dels igennem specifikke ansøgninger + honorerede ad hoc opgaver. Et samlet årligt beløb, der svinger imellem 400tkr og 600tkr.
Business Djursland har et ønske om at bidrage endnu mere til erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune, hvilket et fast rammebeløb vil kunne medvirke til. Det vil skabe organisatorisk og økonomisk stabilitet, men også sætte retning i vores fælles samarbejde om at udvikle erhvervslivet og de enkelte virksomheder. Politisk vil det give en stærkere mulighed for at få omsat erhvervsstrategien til konkrete indsatser og handlinger.
Business Djursland søger tilsvarende 500tkr. i Syddjurs Kommune.
Vi håber at dette forslag vil kunne indgå i efterårets budgetaftaler, og vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere dialog og konkretisering af forslaget.
På vegne af Business Djursland
Ole Svit
Direktør
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune, Erhvervs- og planudvalget
Att.: Udvalgsformand, Kasper Kolstrup Møller
August, 2025
Vedr.: Anmodning om fast rammebidrag til Business Djursland
I forlængelse af vores tidligere drøftelser om vores rolle i et øget samarbejde og den forbundne økonomi, fremsendes hermed en anmodning om et fast rammebidrag til Business Djursland på 500tkr. fra 2026.
Vi står i dag med en medlemskreds på 375 virksomheder, ligeligt fordelt mellem Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. På den måde er vi den samlende erhvervsforening på Djursland, der både har et tæt kendskab til alle virksomheder og deres forretningsmæssige situation og forventninger, men også har et naturligt ejerskab til at medvirke til øget erhvervsudvikling på Djursland.
Vi har i dag et godt og afstemt samarbejde med øvrige handelstandsforeninger, hvor vi oplagt spiller en koordinerende og samlende rolle. Vi har ligeledes et godt samarbejde med Erhvervhus Midtjylland og Visit Aarhus, som vi gerne ser brugt endnu mere end i dag.
I dag får vi midler igennem et fast tilskud på 50tkr. + honorerede ad hoc opgaver og evt. ansøgninger via Erhvervspuljen. Et samlet årligt beløb, der svinger imellem 400tkr og 500tkr.
Business Djursland har et ønske om at bidrage endnu mere til erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune, hvilket et fast rammebeløb vil kunne medvirke til. Det vil skabe organisatorisk og økonomisk stabilitet, men også sætte retning i vores fælles samarbejde om at udvikle erhvervslivet og de enkelte virksomheder. Politisk vil det give en stærkere mulighed for at få omsat erhvervsstrategien til konkrete indsatser og handlinger.
Business Djursland søger tilsvarende 500tkr. i Norddjurs Kommune.