Endelig er der mulighed for virksomhedsbesøg, og vi drog til Auning og besøgte Nørgaard Teknik A/S

Omgivet af gokarts og svejseapparater holdt Business Djursland det første arrangement efter genåbningen: Et vellykket virksomhedsbesøg hos Nørgaard Teknik A/S. Efter en kort introduktion til licensering af gode opfindelser fra opfind.nu fik deltagerne indsigt i Nørgaard Teknik A/S’ spændende rejse gennem årene med oplæg fra Ole Nørgaard, der fik deltagerne i dialog – og til at smile flere gange.

En rundvisning i hallerne og gode snakke tydeliggjorde Nørgaard Teknik A/S’ store engagement i lokalsamfundet, sociale ansvar og samarbejde med Norddjurs Kommune om at hjælpe folk i arbejde. Vi fik et indtryk af en virksomhed med en sund og positiv kultur – med fart over feltet.