Mandag d. 25. april var der temamøde om online markedsføring

Sammen med Syddjurs kommune sætter Business Djursland fokus på e-handel i dette forår. Det gør vi med tre temamøder under overskrifterne: Overvejelser før du går i gang, Online markedsføring og Valg af logistik og lagerløsning.

Mandag d. 25. april var der fokus på online markedsføring, hvor Anna Aulin-Christoffersen fra Karismatisk.nu gav et indblik i alle de overvejelser og opgaver, der ligger og venter, når man går i gang med online markedsføring og ikke mindst online salg.

Efter Annas oplæg fortalte Mads Groom Andersen fra Andersen Winery om, hvordan de kom i gang med online markedsføring. Det har været en længere rejse fra den gang, hvor de blot lavede 3000 flasker om året og ingen penge havde – og til i dag, hvor de har professionel hjælp og en strategi for vækst i flere lande.

Næste temamøde

Det næste temamøde afholdes d. 30. maj hos Skiftselv.dk i Auning. Her er emnet logistik og lagerløsninger. Det er gratis at deltage og alle er velkomne.

Link til tilmelding

Workshops om online markedsføring

Har du også brug for hjælp til at komme videre med markedsføring på nettet? I maj afholder vi fire workshops, hvor du skal tage computeren med og arbejde med din virksomheds tilstedeværelse på nettet.

Mandag d. 2. maj kl. 9-12 er fokus på sociale medier
Mandag d. 9. maj kl. 9-12 er fokus på søgemaskineoptimering
Mandag d. 16. maj kl. 9-12 er fokus på Google Ads
Mandag d. 23. maj kl. 9-12 er fokus på e-mail marketing

Alle workshops afvikles på Danhostel Rønde, Grenaavej 10B, 8410 Rønde.

Du kan tilmelde dig de fire workshops enkeltvis eller samlet her

Pris pr. workshop er kr. 500,-. Alle fire workshops kr. 1.200,- for medlemmer af Business Djursland eller en handelsstandsforening i Syddjurs Kommune. Alle er velkomne!