Tirsdag den 23. februar kl. 8.30 – 9.30

Syddjurs Kommune introducerer et nyt tiltag, der skal styrke dialogen mellem kommune og erhvervsliv her under Covid-19, nemlig Digitale Dialogmøder. Det er tanken at holde disse møder med jævne mellemrum i den periode, hvor vi er begrænsede i forhold til at kunne holde fysiske møder.

Det første digitale dialogmøde holdes tirsdag den 23. februar fra kl. 8.30 – 9.30. Her vil man kunne gå i direkte dialog med direktør Poul Møller, kommunens erhvervskonsulenter og ledere fra det tekniske område. Der vil være tale om et åbent dialogforum, hvor alle kan høre, hvad der bliver drøftet ligesom alle mødedeltagere har mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Mødet holdes digitalt via Teams. Hvis du er interesseret i at deltage i dialogmødet, kan du sende en mail til erhvervsservice@syddjurs.dk hvorefter du vil modtage et mødelink.