I Business Djursland arbejder vi for at opkvalificere vores medlemmer og deres medarbejdere. Det gælder også på bestyrelsesniveau.
Målet er at bidrage med at øge kvaliteten af bestyrelsesarbejdet i virksomheder på Djursland, at samle medlemmer af professionelle bestyrelser i et eksklusivt netværk samt hjælpe bestyrelseskandidater og virksomheder med at finde hinanden, når en bestyrelsen skal suppleres.
Bestyrelsesuddannelsen
Business Djursland og Dania tilbyder en professionel bestyrelsesuddannelse i foråret 2022. Uddannelsen er for dig, der er ejerleder og/eller ønsker en professionel bestyrelseskarriere. Uddannelsen består af fire hele dage samt mundtlig eksamen og afvikles i smukke omgivelser i Ebeltoft.
Læs mere her: bestyrelsesuddannelse
Professionelt bestyrelsesnetværk
Alle deltagere tilbydes 1 års gratis medlemskab af Business Djurslands bestyrelsesnetværk. Netværkets medlemmer har alle afsluttet bestyrelsesuddannelse eller har opnået medlemsskab på baggrund af deres CV. Netværket mødes fire gange årligt og sparre løbende i lukket gruppe på LinkedIn.
Bestyrelseskandidater til virksomheder i Østjylland
Netværkets medlemmer tilbydes plads på Business Djurslands liste over bestyrelseskandidater. Her synliggøres nøje udvalgte bestyrelseskandidater som en service til lokale virksomheder, der har ledige poster i deres bestyrelse.
Hør, hvad en tidligere deltager på uddannelsen siger:

Rikke Fusager Monrad, Product Line Director hos Spectronic Denmark A/S
og bestyrelsesmedlem hos Lederne Kronjylland.
-Uddannelsen giver dig en god almen viden omkring bestyrelsesarbejde og hvad der kræves både ansvarsmæssigt og fagligt. Samtidig får du et rigtig godt netværk og sparring med andre som sidder i forskellige virksomheder. Det har været en rigtig god blanding af teori og praktiske eksempler, hvor underviseren og de øvrige deltagere har kunnet relatere teorier over i egne erfaringer og dele ud af viden omkring erfaringer i egne virksomheder og bestyrelser.