Tilbud om gratis serviceuddannelse til oplevelsesvirksomheder.

Den travle tid i oplevelsesvirksomhederne på Djursland er så småt ved at falde til et andet niveau, nu hvor skolernes sommerferie i er slut. Forhåbentlig er sæsonen gået godt, og medarbejderne har taget godt hånd om gæsterne. Skal jeres serviceniveau højere op, så har du og dine medarbejdere mulighed for at tage i akademifaget “Service, oplevelser og værtskab” gratis i efteråret!

Kurset bliver udbudt i et samarbejde mellem Business Djursland, Nationalpark Mols Bjerge og Dania Erhverv. Vi udbyder akademifaget “Service, oplevelser og værtsskab” i en særlig tilrettet version målrettet virksomheder på Djursland.

På dette forløb lærer du, hvordan et værtskab kan opbygges og understøtte den gode og unikke oplevelse på Djursland.

Modul 1: Skab en gæstefokuseret kultur
Onsdag d. 14. september: Fra kunde til gæsteperspektiv, der skaber loyalitet

Modul 2: Servicedesign og kontaktpunkter
Onsdag d. 21. september: Optimer kunderejsen og skab nye oplevelser

Modul 3: Aktiv lytning og kundeprofiler
Onsdag d. 28. september: Kend dine kunders personprofil og opnå gode relationer

Modul 4: Kommunikation, kropssprog og konflikt-deeskalering
Onsdag d. 5. oktober: Sådan kommunikerer du med dit kropssprog til effektiv håndtering af konflikter understøtte den gode og unikke oplevelse på Djursland.

Kurset er gratis. Der er 25 pladser, og du kan enten vælge at deltage online hjemmefra eller møde op til undervisningen, hvor der så også er mulighed for at netværke med de andre deltagere.

Læs mere om kurset her (PDF)