Vi mangler en kompetent person til at samle trådene og holde styr på det hele i sekretariatet. Er det dig, eller kender du en, der kunne have lyst til at fungere som foreningens faste tovholder? Så tøv ikke med at give vedkommende et tip.  Du må også meget gerne dele opslaget i dit netværk. 
Vi skal have ansøgningen inden den 9. december.
Se hele stillingsopslaget herunder:

Business Djursland søger Sekretariatsleder

Business Djursland er en interesseorganisation for virksomheder Djursland. Vi er i god vækst og udvikling, og derfor mangler vi dig, der kan samle trådene, servicere vores medlemmer og arbejde selvstændigt med en lang række sekretariatsopgaver.

Opgaverne er mangeartede, og som sekretariatsleder skal du:

  • brænde for at servicere og supportere et aktivt og dynamisk erhvervsliv.
  • planlægge, organisere og være den perfekte vært.
  • se muligheder i forandringer.
  • være Business Djurslands ansigt udadtil, og løse opgaver i medlemsorganisationen.
  • have drive for vækst og udvikling.
  • arbejde professionelt og seriøst med løbende opfølgning og engagement.
  • indgå i et professionelt samarbejde med bestyrelse og udvalg og være bindeled mellem medlemmer og bestyrelse. Der arbejdes struktureret med et årshjul.
  • bidrage til implementering af strategi- og vækstambitioner.
  • løse opgaver fra administration til kommunikation og strategi.


Vi søger et engageret og åbent menneske, der er klar til at arbejde i en forening med mange kontaktflader og opgaver. Du må meget gerne have erfaring med kommunikation og foreningsarbejde. Vi forventer, at du er Office superbruger og har erfaring med vedligeholdelse og opdatering af hjemmesider og sociale medier.

Om os: Business Djursland er en erhvervsforening, der repræsenterer Djurslands samlede erhvervsliv. Vi er en interesseorganisation, der arbejder for en ambitiøs og sammenhængende erhvervsudvikling på Djursland for derigennem at skabe vækst og udvikling for den enkelte virksomhed og for regionen som helhed.

Business Djursland har et tæt samarbejde med Syd- og Norddjurs kommuner og sætter vores præg på de kommunale erhvervsudviklingsprojekter og skaber dialog mellem kommunerne og erhvervslivet.

Arbejdssted: Ny Lufthavnsvej 21, 8560 Kolind.
Yderligere information: Bestyrelsesformand Ole Sørensen, tlf: 20486839, Næstformand Vibeke Tuxen vibeke tlf. 28554641, Formand Netværks og arrangements udv. Bente Steffensen tlf. 23729834

Løn og ansættelsesforhold: Deltid stilling på 25 – 30 timer / uge. Arbejdstiden vil i jobbets natur være varierende.  Løn forhandles med afsæt i kvalifikationer og relevant erfaring.  

Skriftlig henvendelse og ansøgning rettes til ansoegning@businessdjursland.dk
Ansøgningsfrist: 9. december 2019.