Vil du være med til at sætte nye bæredygtige standarder for Djursland?

Vil du være med, hvor idéer opstår, og hvor virksomheder og lokalområder udvikler sig sammen?

Vil du være med til at sætte gang i den bæredygtige vækst til gavn for virksomheder, medarbejdere og borgere?

Så kom med i netværket, Change Djursland!

Change Djursland er et nyt netværk under Business Djursland. Det er for virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og andre, der vil bidrage til en bæredygtig og ansvarlig udvikling af Djursland.

Reservér allerede nu 16. april 2021 kl. 8.30-11 i kalenderen. Her afholder netværket sit første møde. Mødet bliver afholdt på Rosenholm Slot.

Du kan allerede nu tilmelde dig netværket her

Formålet med netværket er at skabe bæredygtig vækst med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål.

Men hvad er bæredygtig vækst?

Det kan f.eks. være

  • at virksomheder tjener mere, men bruger færre ressourcer
  • at dygtige og ansvarlige borgere søger til Djursland, fordi de kan bo, arbejde og leve bæredygtigt
  • at erhvervslivet får mere ud af vores turister, uden at naturen og vores livskvalitet bliver truet
  • at vi kan udnytte ledig kapacitet til nye forretningsområder.

Bæredygtig vækst gør virksomheder og hele Djursland konkurrencedygtig. Det kan få folk til at flytte til området, og det vil tiltrække iværksættere.

Du kan læse mere om netværket på www.change-djursland.dk.

Netværket er gratis og åbent for alle medlemmer af Business Djursland. Netværket bliver faciliteret af Lone Rubin, der er bæredygtighedskonsulent og journalist. Hun har tidligere faciliteret Cirkulært Innovationsnetværk Djursland.