Business Djursland søsætter undersøgelse om kompetencebehovet på Djursland.

Business Djursland ønsker at være med til at sikre de rette kurser og uddannelser på Djursland både for nuværende og evt. fremtidige ansatte. Hvilke kompetencebehov har I i din virksomhed?

Kompetencebehovet på den korte og den lange bane skal afdækkes, så kursusudbuddet kan skræddersys til virksomhederne på Djursland. Her er din vurdering helt afgørende, så behovet for efteruddannelse/kompetencer bliver matchet med de rette udbud af kurser og uddannelser.

Vi vil derfor bede jer bruge 5-10 min på at udfylde denne lille undersøgelse.

Besvar undersøgelsen her

Kompetenceudvalget

Business Djurslands kompetenceudvalg arbejder målerettet med at målrette udbuddene om kompetenceudvikling for ejere, ledere og medarbejdere, som afsæt for øget erhvervsudvikling og vækst på Djursland.

Arbejdet omfatter bl.a. følgende:

  • Sætte en politisk dagsorden ift. at fremme kompetenceudvikling for borgere, med afsæt i uddannelsesinstitutioner med geografisk beliggenhed på Djursland.
  • Prioritere og kvalificere kompetenceudviklingstiltag for eksisterende virksomheder (vækst- og modne virksomheder).
  • Sætte en politisk dagsorden ift. at fremme fokus på kompetenceudvikling, som drivkraft og kultur for en sund og bæredygtig erhvervsudvikling på Djursland.
  • Være med til at formidle og kommunikere de igangsatte aktiviteter.