I uge 43 var Sif Thykjær Højrup i erhvervspraktik hos Business Djursland.

I uge 43 har vi haft besøg af Sif som har været i praktik hos os. Til dagligt går hun i 9. klasse på Rønde Privatskole, og har et job på Rønde høj- og efterskole.

Hun har været med til at prøve nogle forskellige ting. Hun har bl.a. været med til at lave vores invitation til vores julearrangement i Ree Park, hvor hun var også lige med ude og kigge på lokalerne, som arrangementet vil foregå i. Hun har også været med til at skrive et velkomstbrev til et nyt medlem af vores forening. Derud over har hun også været med til et møde, hvor venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen var med. Hun hørte lidt om, hvad de snakkede om til sådan et møde, og fik et indblik i de forskellige holdninger.

Hun valgte at komme i praktik hos os for at få et indblik i, hvordan det kan se ud, når man skal markedsføre noget, og generelt, hvordan det forgår på arbejdsmarkedet og hvor mange ting der skal holdes styr på.

Hun siger at hun godt kunne tænke sig at arbejde videre med markting, når hun er færdig med grundskole, eller måske starte sin egen virksomhed en dag.