Iværksætternetværket
Netværksansvarlig: Ole Svit
Optagelse af nye medlemmer: Åben for nye medlemmer
Vores netværk “MeetUp” er et netværk for iværksættere og nystartede virksomheder, der ønsker at udvikle deres virksomhed sammen med andre, på tværs af brancher og fag.
Her kan du som nystartet virksomhed drøfte forretningsmæssige udfordringer, samt finde og give personlig energi og motivation.
Iværksætternetværket “MeetUp” er et flydende netværk, hvor det er muligt at deltage et par gange eller igennem længere tid. Alt afhængigt af dit behov.
Deltagere i iværksætternetværket MeetUp
For at deltage du have etableret din virksomhed med oprettelse af et CVR nr. indenfor det sidste år, og så skal du have lyst til at dele dine erfaringer i et fortroligt netværk med andre iværksættere. Du skal formelt have tegnet et betalt medlemskab hos Business Djursland – se mere her (åbner i nyt vindue).
NB: Du skal være betalende medlem for at deltage i MeetUp – et gratis iværksættermedlemskab giver ikke adgang til iværksætternetværket.
Indhold på møderne i Iværksætternetværket MeetUp
Indholdet tager altid udgangspunkt i dine behov og udfordringer, her og nu, så der vil være en høj grad af involvering og dialog. Såfremt at der er behov for eksterne fagindlæg fra revisor, bank, advokat, markedsføringsfolk, m.fl., vil Business Djursland sørge for at finde dette.
Forventninger
Business Djursland har et håb om at flere iværksættere får en bedre, nemmere og tryggere opstart af deres virksomhed, så de oplever succes og også gerne vokser sig større. Netværkene drives så lang tid, at de opfylder et behov hos deltagerne. Når behovene ændrer sig, kan det være at et andet af vores virksomhedsnetværk er mere relevant for dig, og så står vi klar med det!