Væredygtighedssymposium #3

10nov9:0016:00Væredygtighedssymposium #39:00 - 16:00 Havmøllevej 12, 8400 Ebeltoft

Arrangements detaljer

Denne gang med Steen Hildebrandt, Freja Schaumburg-Müller, Hans Fink og Shaman Salih. Et stærkt line-up!

Havmøllen inviterer endnu en gang til Væredygtighedssymposium torsdag d. 10. november kl. 9.00 – 16.00. Arrangementet laves i samarbejde med Center for Væredygtighed, Lederne Østjylland og Business Djursland. Det er det tredje i rækken af ialt seks symposier.

Da Business Djursland er medarrangør, tilbydes medlemmer af Business Djursland en særlig farvorabel pris. Benyt rabatkoden: BUSINESSDJURS ved tilmelding!

Med udgangspunkt i bogen “Væredygtighed – indersiden af Bæredygtighed” afholder Havmøllen og Center for Væredygtighed seks adskilte symposier. Begrebet Væredygtighed udfoldes i hele 24 retninger – man kan måske sige at bogen bliver levende!

Hver af de seks symposier består af fire korte oplæg + fire involverende workshop-sessions, hvor du får mulighed for at spejle dit (arbejds)liv i oplæggenes tematikker og pointer. De 24 oplægsholdere tæller bl.a. en filosofiprofessor, en ledelsesekspert, en cirkusdirektør, en biodiversitetsaktivist, en klimaforsker, en bæredygtighedspsykolog, en projektmager, en højskolelærer og en dataetiker. Oplæggene berører en bred vifte af emner bl.a. væren, kropsbevidsthed, natursyn, økonomisk vækst, ledelse, kærlighed, kunst, kvantefysik og undren.

Tema og oplægsholdere i 3. Væredygtighedssymposium

Hans Finks oplæg vil måske ryste din grundlæggende forståelse af, hvad natur er. Steen Hildebrandt – hvis mange berøringsflader er overvældende og mangfoldige – vil minde os om det essentielle i at se tingenes sammenhæng og bevæge sig ind i kompleksiteten. Shadman Salih vil fortælle om, hvorfor han synes Søren Kirkegaards definition af “at hjælpe” er den sande, og Freja Schaumburg Müller vil føre Væredygtigheden ind i statskundskabens kringelkroge og give den en ekstra rundtur.”

​Dagens oplægsholdere har skrevet følgende kapitler i bogen “Væredygtighed – Indersiden af Bæredygtighed”

  • Hans Fink: Væredygtighed i et filosofisk perspektiv
  • Steen Hildebrandt: Alt i verden er forbundet
  • Shadman Salih: At hjælpe er at elske – Kierkegaard i socialt arbejde
  • Freja Schaumburg Müller: Væredygtighed – I spændingsfeltet mellem privat væren og politisk handling?​

Efter hvert oplæg får du som deltager mulighed for at relatere oplæggets indsigter/ideer til egen virkelighed gennem en faciliteret workshop. 

Program

9.00-9.30 – Ankomst
9.30-10.00 – Velkommen m.m.
10.00-11.00 – Session 1 + workshop
11.00-11.15 – Pause
11.15-12.15 – Session 2 + workshop
12.15-13.15 – Frokost
13.15-14.15 – Session 3 + workshop
14.15-14.30 – Pause
14.30-15.30 – Session 4 + workshop
15.30-16.00 – Afrunding 

Lokation: Havmøllen, Havmøllevej 12, 8400 Ebeltoft. 

Link til tilmelding
Benyt rabatkoden: BUSINESSDJURS

Go to Top