Made by Djursland

09nov13:3017:00Made by Djursland13:30 - 17:00 Nørgaardsvej 5, 8963 Auning

Arrangements detaljer

Djursland er hjem for 75 fremstillingsvirksomheder med flere end 10 ansatte. Virksomhederne dækker over flere branchefelter, men fælles for dem alle er, at de står over for at skulle automatisere og digitalisere produktionsflow og lager-/logistiksystem, samtidig med at de fleste står overfor mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Årets Made By Djursland-konference har til formål at inspirere produktionsvirksomheder til at komme i gang med ny teknologi, at igangsætte en kompetenceudvikling, der gør medarbejderne klar til at arbejde med de nye teknologier – og præsentere de unges egne input til, hvordan virksomhederne og industriens erhvervsuddannelser kan gøre sig attraktive overfor nye lærlinge.

Der er fokus på digitalisering, automation og robotteknologi – og vi slutter af med en middag baseret på årstidens råvarer!

Link til tilmelding – samme sted kan tilmeldes til middag kl. 17.30

Tilmeldingsfrist er fredag d. 4. november kl. 12.00.

PROGRAM

13.30-17.00

  • Velkomst til MBD  –  v/ næstformand Ole Sørensen, Business Djursland  
  • Vi er midt i det største teknologispring, vi endnu har set  –  v/ Preben Mejer, ekspert inden for IT og teknologisk udvikling, stifter af Innovation Lab
  • Erfaringer med implementering af robotter i produktionen – fortræffeligheder  og ’fortrædeligheder’   –  v/ Asim Ikram, Senior Specialist, Terma A/S
  • Danske virksomheders anvendelse af robotter nu og i fremtiden  –  v/ Steen Harder Ulrichsen, Senior Project manager,Teknologisk Institut, robotteknologi
  • Overrækkelse af Made by Djursland-prisen  –  v/ Jeppe D. Friis, Kundechef, Djurslands Bank

PAUSE – med forplejning samt fremvisning og demonstrationer af teknologier såsom cobot, VR, XR, SPOT, mv.

  • Hvorfor samarbejder VARO aktivt med både folkeskolen, erhvervsskoler og videregående uddannelser?  –  v/ Niels Jensen, adm. direktør og partner, VARO A/S
  • Viden Djurs-elever fra 10. klasse kommer med idéer til hvordan produktionsvirksomheder kan gøre sig mere attraktive over for de unge  –  v/ Ole Svit, direktør Business Djursland
  • Udvikling i uddannelse  –  v/ Daniel Dallerup, formand, Metal Østjylland
  • Plan for efteruddannelse af medarbejdere – hvor starter vi?  –  v/ Torben Johansen, Skillz, Viden Djurs
  • Hvordan kan konferencen inspirere det politiske lag?   –  samtale med Erhvervsudvalgene faciliteret af Ole Svit
  • Afrunding  –  v/ Ole Sørensen, næstformand i Business Djursland

17.00-17.30

  • Netværk

17.30-19.00 

  • Spisning

’Mød’ de nye teknologier
Til konferencen fremvises og demonstreres flere af de nye teknologier fx cobot, spot, VR + XR briller og 3D print.

Samarbejde med Viden Djurs og Teknologisk Institut
I løbet af oktober arbejder en afgangsklasse på Viden Djurs i Grenaa med cases på fire virksomheder på Djursland. Arbejdet giver eleverne et indblik i den karriere, der følger en industriel erhvervsuddannelse – og danner baggrund for elevernes egne input til, hvordan uddannelserne og virksomhederne gør sig selv mere attraktive over for netop dem.

Programmet realiseres i samarbejde med Teknologisk Institut.

Arrangementet er støttet af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune.

Forplejning
Der serveres kaffe/te og eftermiddagskage under programmet.

Alle deltagere inviteres desuden til at tilmelde sig den smagfulde middagsbuffet lavet med årstidens råvarer kreeret af Auning-virksomheden Forrådskammeret.

Vi glæder os til at se jer!

Mvh
BUSINESS DJURSLAND, TEKNOLOGISK INSTITUT & VIDEN DJURS

Link til tilmelding

Go to Top