marts, 2022

29mar12:0014:30Fra student til faglært12:00 - 14:30 N P Josiassens Vej 21, 8500 Grenå

Arrangements detaljer

Djursland mangler i den grad faglært arbejdskraft indenfor håndværks- og industrifagene, fx murer, VVS, elektriker, tømrer, maler, industritekniker, smed, men også indenfor handel, fødevarer, medier og velfærdsområdet ses en mangelsituation. Dette kan kun løses ved, at vi får flere unge i gang med en erhvervsuddannelser via et lærlingeforløb.

Samtidig har vi også en del studenter, der ikke kommer i gang med at læse på en videregående uddannelse, enten fordi de fandt ud af at de gerne vil have en mere praktisk uddannelse eller fordi deres gennemsnit ikke var højt nok til deres ”drømmeuddannelse.”

Vi vil gerne prøve at formidle denne uddannelsesvej for vore kommende studenter og lave et direkte match til vore lokale virksomheder og institutioner på Djursland.

Vi gennemfører derfor to vejledningsarrangementer på henholdsvis Grenaa Gymnasium og Syddjurs Gymnasium.

Vi vil her invitere 15-20 af de lokale virksomheder til at komme og fortælle om deres branche og virksomhed. Hver virksomhed får sin ”ministand på 2x2m” i gymnasiets fællesrum, hvor de indretter sig med roll-ups og skiltning. Ligeledes vil der også være en vejledningsstand med vejledere fra Viden Djurs, SOSU Randers og fra Norddjurs og Syddjurs Kommunes UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning).

De studerende fra 2. og 3. år fra de 2 gymnasier vil blive inviteret til dette vejledningsarrangement, hvor de så har mulighed for at gå i dialog med de tilstedeværende fagfolk og vejledere. Vi tror på, at det kan være med til at give et klarere billede af et lærlingeforløb, og hvad det arbejdsmæssigt og karrieremæssigt kan føre til.

Ønsker du at deltage med din virksomhed, så kontakt Lisa Mikkelsen på Business Djurslands sekretariat.

Go to Top