Det første spadestik til grøn omstilling

12jun15:0017:00Det første spadestik til grøn omstilling15:00 - 17:00 Holmagervej 1B, Hornslet

Arrangements detaljer

Kom til fyraftensmøde om bæredygtigt byggeri i praksis d. 12. juni
Hvordan kommer du i gang med grøn omstilling i din håndværks- eller entreprenørvirksomhed? Og hvordan bliver det en god forretning?

Det er emnet for næste fyraftensmøde om bæredygtigt byggeri i praksis. Vi tager udgangspunkt i praktiske erfaringer fra JDH-BYG og tager fat om de helt konkrete forandringer, der skal til. Vi forsøger desuden at give et overblik over, hvilke kompetencer der er brug for, for at realisere dem. Vi prøver at svare på spørgsmål som

  • Hvordan kan I spare tid og brændstof til kørsel?
  • Hvordan kan I undgå at spilde materialer?
  • Hvordan kan du blive bedre til at rådgive dine kunder til at vælge mere bæredygtige løsninger?
  • Og hvordan sikrer I genbrug af de materialer, der egner sig til det?
  • Hvordan får I banken og medarbejderne med på vognen?

Program

Kl. 15: Velkomst ved Business Djursland, bestyrelsesmedlem og bæredygtighedsrådgiver Vibeke Tuxen
En kort indflyvning til fremtidens krav og forventninger

Kl. 15.15: Fra traditionel tømrer til bæredygtig strategi 
JDH-BYG var en helt traditionel tømrervirksomhed. For et par år siden lavede de en strategisk turn around til en virksomhed, der har fuldt fokus på bæredygtigt byggeri og blandt andet kan rådgive kunderne om valg af bæredygtige løsninger og materialer. Hør hvad de har fået ud af det, om vejen hertil, og de udfordringer, de har haft. v/bæredygtighedsleder i JDH-BYG, Samuel Mydland.

15.45: Spørgsmål til JDH-BYG

15.55: Kort paneldebat
Arkitekt Metin Aydin fra Woodconstruction, rådgiver Jørgen Mikkelsen fra STARK Aarhus C, arkitekt Samuel Mydland fra JDH-BYG, og Bo Lagerberg fra Lagerberg Rådgivning giver deres korte bud på, hvordan man kommer i gang og hvilke barrierer og muligheder der er.

16.15: Kaffe og workshop
Koed Tømrer- og Byggeforretning og Murerfirmaet Bent Klausen efterlyser gode forslag til, hvordan de kan udvikle en mere bæredygtig profil. I grupper udvikler vi idéer til, hvordan de kommer i gang og med hvad.

16.55: Afrunding

Interesserede kan gå med ind til naboen og se på en ny lagerhal, som Woodconstruction er i gang med at bygge med CLT og limtræ. Se mere her

Tid

(Mandag) 15:00 - 17:00

Sted

Woodconstruction

Holmagervej 1B, Hornslet

Go to Top