Arrangementsudvalget

Udvalgets medlemmer:

Mads Petersen, Bente Steffensen, Rasmus Henriksen og Søren Nymark & Dorete Rindom. Der kan ad hoc inddrages andre deltagere

Udvalgets kommissorium:

Med udgangspunkt i Business Djurslands strategiske beslutning om at fokusere på medlemsaktiviteter i form af netværk, virksomhedsbesøg, infoarrangementer, vidensformidling, kurser, infoforløb og andre arrangementer skal A-udvalget være med til at prioritere, konkretisere og handlingsgøre denne indsats.

Arbejdet omfatter følgende:

  • Prioritere og kvalificere aktiviteter for medlemmer og i forbindelse med hvervning af nye medlemmer.
  • Prioritere arrangementerne, så disse følger den besluttede strategi
  • Vejlede sekretariat i forbindelse med invitationskreds . eks. invitere politikere og samarbejdspartnere
  • Udvalget beslutter hvilke konkrete samarbejder BD indgår i på aktivitetsområdet
  • Medlemmer deltager efter interesse i konkrete arbejdsgrupper omkring aktiviteter eks. Made by Djursland og Sammen Står vi Stærkere. Alle sådanne udvalg skal have mindst et medlem fra udvalget.
  • Bruge udvalgets netværk til at åbne døre til konkrete indlægsholdere m.v.
  • Være med til at formidle og kommunikere de igangsatte aktiviteter.

Mål frem til generalforsamlingen 2021

  1. Formidle og gennemføre et varieret udbud af aktiviteter for medlemmer og potentielle medlemmer
  2. Kommunikere indsatsen overfor både Syddjurs og Norddjurs Kommune

Møder  & arbejdsdeling

Der gennemføres ca. fire fysiske/virtuelle møde om året, der gerne afholdes på virksomheder forskellige steder på Djursland. Sekretariatet indkalder til møder, forbereder en dagsorden med evt. oplæg og laver referater efter aftale.

Afrapportering

A-Udvalget giver til hvert bestyrelsesmøde en status på planlagte og gennemførte forløb. Til årsberetningen fremstilles en samlet aktivitetsbeskrivelse.

Kommissoriet løber frem til generalforsamlingen 2021, hvorefter bestyrelsen beslutter sig for en forlængelse og tilpasning.