Kompetenceudvalget

Udvalgets medlemmer:

Formand Ole Sørensen (Business Djursland), Direktør Bo Nørregaard Jensen (Viden Djurs), bestyrelsesformand Christina Busk (Grenaa Gymnasium), Uddannelsesleder Christina Stenumgaard Lind (VUC Djursland), Formand Torben Jakobsen (LO-Djursland), Chefkonsulent Annemette Lyngby (EA Dania) & Direktør Ole Svit (Business Djursland). Business Djursland kan invitere nye medlemmer til udvalget. Der kan ad hoc inddrages andre deltagere.

Udvalgets kommissorium:

Med udgangspunkt i Business Djurslands strategiske beslutning om at fokusere på kompetence udvikling, som afsæt for øget erhvervsudvikling og vækst på Djursland, skal K-Udvalget være med til at prioritere, konkretisere og handlingsgøre denne indsats. Arbejdet omfatter følgende:

  • Prioritere og kvalificere Iværksætteraktiviteter for Før-Iværksættere og Start-ups. Aktiviteterne kan fx være iværksætterforløb, sparringsforløb og netværksdannelse.
  • Sætte en politisk dagsorden ift. at fremme kompetenceudvikling for borgere, med afsæt i uddannelsesinstitutioner med geografisk beliggenhed på Djursland. Det kan være igennem henvendelser og dialog med politiske udvalg og interesseorganisationer.
  • Prioritere og kvalificere kompetenceudviklings tiltag for eksisterende virksomheder (vækst- og modne virksomheder). Aktiviteterne kan fx være medarbejder udviklingsforløb, sparringsforløb og netværksdannelse.
  • Sætte en politisk dagsorden ift. at fremme fokus på kompetenceudvikling som drivkraft og kultur for en sund og bæredygtig erhvervsudvikling på Djursland. Det kan være igennem henvendelser og dialog med politiske udvalg og interesseorganisationer.
  • Være med til at formidle og kommunikere de igangsatte aktiviteter.

Mål frem til generalforsamlingen 2021

  1. Formidle og gennemføre koordinerende indsats for kompetenceudvikling.
  2. Kommunikere indsatsen overfor både Syddjurs og Norddjurs Kommune
  3. Kommunikere udviklingen for faktiske kompetenceudviklingstiltag for borgere på Djursland.
  4. Kommunikere udvikling for uddannelsesinstitutioner på Djursland.

Møder og arbejdsdeling

Der gennemføres ca. fire fysiske/virtuelle møde om året, der gerne afholdes på uddannelsesinstitutioner forskellige steder på Djursland. Sekretariatet indkalder til møder, forbereder en dagsorden med evt. oplæg og laver referater efter aftale.